Langelandske ejendomsmæglere: 

Rekordsalg af huse skal styrke markedsføring af Langeland som bosætningskommune

Ejendomsmægler Morten Albertsen, Nybolig: – Den gode historie er, at mange danskere på grund af Corona har fået øjnene op for Langeland som ferieø, og de er måske blevet overraskede over Rudkøbing som en velfungerende handelsby, hvor de i tilgift kan købe et fritidshus til en million kroner plus/minus i byen og ude på landet uden bopælspligt. En god politisk beslutning, fordi fritidshuset kan blive indgangen til, at de flytter permanent hertil.

Ejendomsmægler Benny Boesgaard, EDC: – Jeg savner lidt kommunal drivkraft, jeg savner initiativ. Det er mit budskab til kommunens nye erhvervschef Jane Jegind. Hun skal ud at høre græsset gro. Kommunen skulle opfordre til en samlet markedsføring, og vi har da nogle positive tal at tage udgangspunkt i. Vi skal samle handsken op.

Ejendomsmægler Johnny Didriksen, danbolig: – Vi skal selvfølgelig udnytte, at flere danskere har fået øjnene op for Langeland. Jo flere ambassadører, des bedre. Derfor skal tilflyttere på en kommunal digital portal kunne fortælle den gode historie. Det er det, der skal til for at løfte kommunens bosætningspolitik. Vi rækker en hånd frem til kommunen, hvor vi via et link kunne få fat i potentielle huskøbere.  

Midt i en Corona-19-tid med strikse restriktioner er hussalget på Langeland steget markant og slår alle rekorder. Stik imod alle forudsigelser og forventninger. Men en turistsommer anno 2020, hvor danskerne blev herhjemme, har været en god forretning for Langeland.

Sådan lyder meldingen fra langelandske ejendomsmæglere. Og den positive historie vil de meget gerne være med til at sende ud i det ganske danske land. I samarbejde med Langeland Kommune, Turist- og Erhvervsforeningen og Rudkøbing Handelsstandsforening.

– Jeg savner lidt kommunal drivkraft, jeg savner initiativ. Det er mit budskab til kommunens nye erhvervschef Jane Jegind. Kommunen skulle opfordre til en samlet markedsføring, og vi har da nogle positive tal at tage udgangspunkt i, siger ejendomsmægler Benny Boesgaard, EDC, med opfordring til hende om at være opsøgende og komme ud på øen og høre græsset gro.

Vi skal samle handsken op

– Al boligsalg, både helårs- og sommerhuse, på Langeland er steget. Vi skal samle handsken op. 50 procent af køberne kommer udefra, og de er et fifty/fifty mix af børnefamilier og seniorer/pensionister. Vi skal stoppe med at snakke om udkantsdanmark og i stedet fokusere på, at vi sagtens kan bo ude på landet, og at vi er ikke langt fra “civilisationen”, selv om vi bor på Langeland, påpeger Benny Boesgaard og efterlyser en generel holdningsændring væk fra land til by til by til land.

– Der er en helt klar tendens til, at det går den vej, og så skal Langeland lukrere på den forholdsvis nye og moderne Ørstedskolen for at lokke børnefamilier til øen.

To af hans langelandske kolleger, ejendomsmæglerne Morten Albertsen, Nybolig, og Johnny Didriksen, danbolig, er enige.

– Den gode historie er, at mange danskere på grund af Corona har fået øjnene op for Langeland som ferieø, og de er måske blevet overraskede over Rudkøbing som en velfungerende handelsby, hvor de i tilgift kan købe et fritidshus til en million kroner plus/minus uden bopælspligt. En god politisk beslutning, fordi fritidshuset kan blive indgangen til, at de flytter permanent hertil, siger Morten Albertsen og tilføjer, at det primært er seniorer fra nær og fjern, der tænker sådan.

– Den unge familie kikker ikke så langsigtet…

Derfor er det vigtigt, ifølge Morten Albertsen, at slå på, at Langeland har noget at tilbyde de seniorer/pensionister, der køber hus og flytter til Langeland:

– Tilflyttere skal fortælle: Vi valgte Langeland, fordi…. Naturen, roen, Bridgeklubben, golf, Biografen, Medicinhaverne, for at nævne nogle, og vi har jo også vandaktiviteterne i Shores. Vi skal i markedsføringen udnytte de erfaringer, vi har gjort, altså alsidigheden, vi har at byde på. Men vi skal også indtænke de unge børnefamilier, hvis vi skal sælge Langeland. Det er McDonald-taktik: børnene bestemmer, hvor ferien skal gå til.

Målrettet markedsføring

Potentialet for yderligere huskøbere er til stede, hvis Langeland vil gå målrettet til opgaven i markedsføringen.

– Vi skal selvfølgelig udnytte, at flere danskere har fået øjnene op for Langeland på grund af Corona. Jo flere ambassadører, des bedre. Derfor skal tilflyttere på en kommunal digital portal kunne fortælle den gode historie. Det er det, der skal til for at løfte kommunens bosætningspolitik. Vi rækker en hånd frem til kommunen, hvor vi via et link kunne få fat i potentielle huskøbere. Det ville være en rigtig god løsning. Vi snakker meget, men desværre bliver det alt for ofte ved snakken. Lad os nu komme videre. Ejendomsmæglerne er med, fordi vi vil Langeland, fastslår Johnny Didriksen, der peger på, at der er potentiale i såvel børnefamilier som seniorer som fremtidens langelændere.

– Det hænger helt klart sammen med øget salg af sommerhuse. Men hurtigt bredbånd er en vigtig forudsætning.

Langeland Kommune har i en tidligere sparerunde fyret sin bosætningskonsulent, og borgmester og kommunaldirektør opfordrede øens 12.500 borgere til at være gode ambassadører for kommunens bosætningspolitik, og turist og erhvervsdirektør Anne Mette Wandsøe supplerede med, at øens mange turister bliver ambassadører og fortæller den gode historie om Langeland.

Hvorfor flytte til Langeland?

Vi skal slå to fluer med et smæk.

Med overskrifterne “Langeland Kommune – vi sørger for de gode oplevelser” er linjen lagt for en politisk vedtaget turismestrategi, suppleret med målsætningen i Planstrategien om et “Levende Langeland – et godt sted at bo”.

Langeland Kommune skal sammen med Turist- og Erhvervsforeningen Langeland, borgere, foreningsliv og øens virksomheder skabe rammerne, der skal få endnu flere danske og udenlandske turister til at vælge Langeland, når de planlægger årets højdepunkt:

Ferieturen.

Eller måske snarere nok så vigtigt: Hvor skal vi flytte hen og bo?

Vi skal simpelt hen bruge de mange langelandske turister, altså øens gæster, som ambassadører til at fortælle den gode historie om Langeland, Strynø og Rudkøbing.

Jeg har de seneste år i dagene op til den årlige Langelandsfestival været kommunal ambassadør og hyggesnakket med turister og festivalgæster, og et ord går igen: Rudkøbing er en hyggelig fætter, gæstfri og en ren købstad.

Eller sagt med andre ord: Langeland ville være et dejligt sted at bo. Hvis altså:

– Hvad skulle få jer til at flytte hertil?

– Jo, har du et job til mig og konen, så vil vi seriøst overveje det. Vi kan jo se og høre, at Langeland har skoler og et rigt kultur- og foreningsliv.

Langelandsk udviklingsprojekt

Det skal det langelandske samfund, altså kommune og civilsamfund, tage udgangspunkt i!

Mit forslag er, at Langeland Kommune og meget gerne i samarbejde med Turist og Erhvervsforeningen Langeland og Rudkøbing Handelsstandsforening søger økonomisk støtte fra Landdistriktspuljen til et udviklingsprojekt, eller andre statslige/EU-puljemidler, som skal afprøve nye samarbejdsformer mellem erhvervsliv, civilsamfund og offentlige aktører med det overordnede formål at fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning og kultur- og fritidsaktiviteter.

En del af opgaven kunne være at udarbejde et digitalt spørgeskema i samarbejde med feriehusudlejningsfirmaerne og ejendomsmæglerne, suppleret med en række interviews med såvel danske som udenlandske turister, og tilflyttere, hvor de giver ros og ris, fortæller hvorfor de valgte Langeland som deres feriemål/nye bosted og kommer med ideer til, hvad der kunne få dem til at komme igen og/eller anbefale overfor familie og venner at sætte kryds ved Langeland som ferie/bosætningskommune.

Det handler i bund og grund om at vise interesse for sagens kerne ved at spørge og gøre turister og tilflyttere til gode ambassadører for Langeland.

Erik Jørgensen, journalist
december 2020

Se videoer nederst på siden.

Line Maria og Chris Philip Boesgaard indløste en enkeltbillet og flyttede til Langeland fra det nordsjællandske.

– Det var ellers ikke meningen. Vi begyndte at kikke efter hus på Sjælland, fortæller Chris Philip, der “satme ikke gad at bo på Langeland”.

Men efternavnet Boesgaard forpligter. Et godt langelandsk efternavn, ikke sandt, og Chris Philip har da også langelandske rødder.

De har købt et stort hus på et lukket vænge i Tullebølle, og det skete vel sagtens ved lidt af en tilfældighed.

– Min bror er nabo, og han havde nøgle hertil, da huset var til salg. Han spurgte: Skal vi kikke på det? Det gjorde vi så, og da vi kørte hjem til Lyngby, tog vi beslutningen, smiler Line Maria og tager sig til den runde mave.

Som en bonus er der nemlig en lille ny langelænder på vej, og det er jo ikke så ringe endda.

Det er to modige unge mennesker, vi snakker om. De havde nemlig intet job på hånden, da de slog sig ned i Tullebølle.

– Selvfølgelig var det lidt modigt at købe hus, men vi var ikke nervøse, og det viste sig da også,at det var intet problem at få et arbejde, siger Chris Philip.

Han er chauffør i et vognmandsfirma på Fyn, og Line Maria er sygeplejerske på Svendborg Sygehus.

Men som de siger:

– Det trak i os, at vi har familie på Langeland. Uden dette netværk var det ikke blevet Langeland…

Christian Østerbye er så at sige flyttet “hjem” til Tullebølle, hvor han voksede op.

– Jeg har boet de seneste 7-8 måneder hos min kæreste i Svendborg, og planen var at købe hus der. Men så boede jeg der, og der er altså for mange mennesker og for meget larm. Så hellere stilheden og hyggen her i Tullebølle, hvor alle kender hinanden. Den nærhed kan jeg godt li’, siger Christian Østerbye, der har familie på nærliggende matrikler på Langeland.

Hans kæreste Sofie Winther kommer oprindeligt fra Nordsjælland, men hun har boet i Svendborg i en årrække – og har dermed vænnet sig til livets gang i provinsen.

– Og planen er selvfølgeligt, at hun flytter herover, forklarer Christian Østerbye.

© Destination Langeland