Langelandske ejendomsmæglere:
Rekordsalg af huse skal styrke markedsføring af Langeland som bosætningskommune
Ejendomsmægler Morten Albertsen, Nybolig: – Den gode historie er, at mange danskere på grund af Corona har fået øjnene op for Langeland som ferieø, og de er måske blevet overraskede over Rudkøbing som en velfungerende handelsby, hvor de i tilgift kan købe et fritidshus til en million kroner plus/minus i byen og ude på landet uden bopælspligt. En god politisk beslutning, fordi fritidshuset kan blive indgangen til, at de flytter permanent hertil.
Ejendomsmægler Benny Boesgaard, EDC: – Jeg savner lidt kommunal drivkraft, jeg savner initiativ. Det er mit budskab til kommunens nye erhvervschef Jane Jegind. Hun skal ud at høre græsset gro. Kommunen skulle opfordre til en samlet markedsføring, og vi har da nogle positive tal at tage udgangspunkt i. Vi skal samle handsken op.
Ejendomsmægler Johnny Didriksen, danbolig: – Vi skal selvfølgelig udnytte, at flere danskere har fået øjnene op for Langeland. Jo flere ambassadører, des bedre. Derfor skal tilflyttere på en kommunal digital portal kunne fortælle den gode historie. Det er det, der skal til for at løfte kommunens bosætningspolitik. Vi rækker en hånd frem til kommunen, hvor vi via et link kunne få fat i potentielle huskøbere.
Midt i en Corona-19-tid med strikse restriktioner er hussalget på Langeland steget markant og slår alle rekorder. Stik imod alle forudsigelser og forventninger. Men en turistsommer anno 2020, hvor danskerne blev herhjemme, har været en god forretning for Langeland.
Sådan lyder meldingen fra langelandske ejendomsmæglere. Og den positive historie vil de meget gerne være med til at sende ud i det ganske danske land. I samarbejde med Langeland Kommune, Turist- og Erhvervsforeningen og Rudkøbing Handelsstandsforening.
– Jeg savner lidt kommunal drivkraft, jeg savner initiativ. Det er mit budskab til kommunens nye erhvervschef Jane Jegind. Kommunen skulle opfordre til en samlet markedsføring, og vi har da nogle positive tal at tage udgangspunkt i, siger ejendomsmægler Benny Boesgaard, EDC, med opfordring til hende om at være opsøgende og komme ud på øen og høre græsset gro.
Vi skal samle handsken op
– Al boligsalg, både helårs- og sommerhuse, på Langeland er steget. Vi skal samle handsken op. 50 procent af køberne kommer udefra, og de er et fifty/fifty mix af børnefamilier og seniorer/pensionister. Vi skal stoppe med at snakke om udkantsdanmark og i stedet fokusere på, at vi sagtens kan bo ude på landet, og at vi er ikke langt fra “civilisationen”, selv om vi bor på Langeland, påpeger Benny Boesgaard og efterlyser en generel holdningsændring væk fra land til by til by til land.
– Der er en helt klar tendens til, at det går den vej, og så skal Langeland lukrere på den forholdsvis nye og moderne Ørstedskolen for at lokke børnefamilier til øen.
To af hans langelandske kolleger, ejendomsmæglerne Morten Albertsen, Nybolig, og Johnny Didriksen, danbolig, er enige.
– Den gode historie er, at mange danskere på grund af Corona har fået øjnene op for Langeland som ferieø, og de er måske blevet overraskede over Rudkøbing som en velfungerende handelsby, hvor de i tilgift kan købe et fritidshus til en million kroner plus/minus uden bopælspligt. En god politisk beslutning, fordi fritidshuset kan blive indgangen til, at de flytter permanent hertil, siger Morten Albertsen og tilføjer, at det primært er seniorer fra nær og fjern, der tænker sådan.
– Den unge familie kikker ikke så langsigtet…
Derfor er det vigtigt, ifølge Morten Albertsen, at slå på, at Langeland har noget at tilbyde de seniorer/pensionister, der køber hus og flytter til Langeland:
– Tilflyttere skal fortælle: Vi valgte Langeland, fordi…. Naturen, roen, Bridgeklubben, golf, Biografen, Medicinhaverne, for at nævne nogle, og vi har jo også vandaktiviteterne i Shores. Vi skal i markedsføringen udnytte de erfaringer, vi har gjort, altså alsidigheden, vi har at byde på. Men vi skal også indtænke de unge børnefamilier, hvis vi skal sælge Langeland. Det er McDonald-taktik: børnene bestemmer, hvor ferien skal gå til.
Målrettet markedsføring
Potentialet for yderligere huskøbere er til stede, hvis Langeland vil gå målrettet til opgaven i markedsføringen.
– Vi skal selvfølgelig udnytte, at flere danskere har fået øjnene op for Langeland på grund af Corona. Jo flere ambassadører, des bedre. Derfor skal tilflyttere på en kommunal digital portal kunne fortælle den gode historie. Det er det, der skal til for at løfte kommunens bosætningspolitik. Vi rækker en hånd frem til kommunen, hvor vi via et link kunne få fat i potentielle huskøbere. Det ville være en rigtig god løsning. Vi snakker meget, men desværre bliver det alt for ofte ved snakken. Lad os nu komme videre. Ejendomsmæglerne er med, fordi vi vil Langeland, fastslår Johnny Didriksen, der peger på, at der er potentiale i såvel børnefamilier som seniorer som fremtidens langelændere.
– Det hænger helt klart sammen med øget salg af sommerhuse. Men hurtigt bredbånd er en vigtig forudsætning.
Langeland Kommune har i en tidligere sparerunde fyret sin bosætningskonsulent, og borgmester og kommunaldirektør opfordrede øens 12.500 borgere til at være gode ambassadører for kommunens bosætningspolitik, og turist og erhvervsdirektør Anne Mette Wandsøe supplerede med, at øens mange turister bliver ambassadører og fortæller den gode historie om Langeland.
Hvorfor flytte til Langeland?
Vi skal slå to fluer med et smæk.
Med overskrifterne “Langeland Kommune – vi sørger for de gode oplevelser” er linjen lagt for en politisk vedtaget turismestrategi, suppleret med målsætningen i Planstrategien om et “Levende Langeland – et godt sted at bo”.
Langeland Kommune skal sammen med Turist- og Erhvervsforeningen Langeland, borgere, foreningsliv og øens virksomheder skabe rammerne, der skal få endnu flere danske og udenlandske turister til at vælge Langeland, når de planlægger årets højdepunkt:
Ferieturen.
Eller måske snarere nok så vigtigt: Hvor skal vi flytte hen og bo?
Vi skal simpelt hen bruge de mange langelandske turister, altså øens gæster, som ambassadører til at fortælle den gode historie om Langeland, Strynø og Rudkøbing.
Jeg har de seneste år i dagene op til den årlige Langelandsfestival været kommunal ambassadør og hyggesnakket med turister og festivalgæster, og et ord går igen: Rudkøbing er en hyggelig fætter, gæstfri og en ren købstad.
Eller sagt med andre ord: Langeland ville være et dejligt sted at bo. Hvis altså:
– Hvad skulle få jer til at flytte hertil?
– Jo, har du et job til mig og konen, så vil vi seriøst overveje det. Vi kan jo se og høre, at Langeland har skoler og et rigt kultur- og foreningsliv.
Langelandsk udviklingsprojekt
Det skal det langelandske samfund, altså kommune og civilsamfund, tage udgangspunkt i!
Mit forslag er, at Langeland Kommune og meget gerne i samarbejde med Turist og Erhvervsforeningen Langeland og Rudkøbing Handelsstandsforening søger økonomisk støtte fra Landdistriktspuljen til et udviklingsprojekt, eller andre statslige/EU-puljemidler, som skal afprøve nye samarbejdsformer mellem erhvervsliv, civilsamfund og offentlige aktører med det overordnede formål at fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning og kultur- og fritidsaktiviteter.
En del af opgaven kunne være at udarbejde et digitalt spørgeskema i samarbejde med feriehusudlejningsfirmaerne og ejendomsmæglerne, suppleret med en række interviews med såvel danske som udenlandske turister, og tilflyttere, hvor de giver ros og ris, fortæller hvorfor de valgte Langeland som deres feriemål/nye bosted og kommer med ideer til, hvad der kunne få dem til at komme igen og/eller anbefale overfor familie og venner at sætte kryds ved Langeland som ferie/bosætningskommune.
Det handler i bund og grund om at vise interesse for sagens kerne ved at spørge og gøre turister og tilflyttere til gode ambassadører for Langeland.
Erik Jørgensen, journalist
december 2020
Se videoer nederst på siden.
Hussalg på Langeland har midt i en corona-tid slået alle rekorder i 2020:
Villaer/rækkehuse:
2020: 252 salg.
2019: 217 salg.
Fritidshuse/sommerhuse:
2020: 169 salg.
2019: 119 salg.
2020-salg (januar-november).
Kilde: Boligsiden/Nybolig Langeland.
Bosætning er et politisk fokuspunkt og er med overskriften “Levende Langeland – et godt sted at bo” en vigtig del af Langeland Kommunes planstrategi:
“Vi vil tiltrække tilflyttere med en bred og varieret aldersfordeling. I arbejdet med at øge bosæt-ningen vil vi særligt lægge vægt på fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Indsatserne omkring verdensmålene vil være med til at skabe et sundt og velfungerende samfund, som herboende får gavn af, og som udefrakommende har lyst til at blive en del af”.
Danmarks Statistik, befolkningsudvikling:
2020: 12.500 indbyggere.
+66-årige: 4100 (33 procent).
16-66-årige: 6900 (56 procent).
0-16-årige: 1500 (12 procent).
2025: 12.500 indbyggere.
+66-årige: 4500 (36 procent).
16-66-årige: 6600 (53 procent).
0-16-årige: 1400 (11 procent).
2030: 12.600 indbyggere.
+66-årige: 4800 (38 procent).
16-66-årige: 6400 (51 procent).
0-16 årige: 1400 (11 procent).
Bemærk, der er tale om afrundede tal:
“Fremskrivningen er baseret på antagelser om fremtidig udvikling i fødsler, dødelighed og til- og fraflytning. Behæftet med usikkerhed. Jo længere ud i fremtiden, desto større usikkerhed.
Lotte Jensen og Arne Christiansen har taget turen fra Svendborg over de tre broer til Fuglsbølle, hvor de fandt “det rigtige hus” til en god pris.
– Ja, det var huset, i et plan og med højt til loftet. Forstået på den måde, at vi kommer ud på landet, hvor der er fred og ro, og ingen nævneværdig trafik, siger Lotte og lægger vægt på nærkontakten til naturen.
– Jeg løber og går meget…
De er naturmennesker, og de har gennem årene ofte været på Langeland, både som strandgæster i Ristinge og når de har “brug for og lyst til en tur ud i naturen”, som de udtrykker det.
– Vi er selvstændige erhvervsdrivende med et bankocenter, og vi er vant til at have mange mennesker omkring os i det daglige. Derfor er det dejligt at kunne slappe af og lade op med en tur ud i det fri.
Huset, som de har i Svendborg, beholder de, så dagligdagen bliver fleksibel, og de ikke bliver nødt til at køre frem og tilbage over broer mere end højest nødvendigt. De har familie på Sydfyn.
I øvrigt kunne valg af huskøb lige så vel være endt på en matrikel i Ulbølle, på Tåsinge eller et andet sted på Langeland, for eksempel Lindelse eller Tullebølle. Det vigtigste er vel, at de valgte Langeland, og de vil meget gerne slå et slag for Rosengrenen i Øhavet til kommende huskøbere, der er på udkik efter et hus, der er til at betale.
Line Maria og Chris Philip Boesgaard indløste en enkeltbillet og flyttede til Langeland fra det nordsjællandske.
– Det var ellers ikke meningen. Vi begyndte at kikke efter hus på Sjælland, fortæller Chris Philip, der “satme ikke gad at bo på Langeland”.
Men efternavnet Boesgaard forpligter. Et godt langelandsk efternavn, ikke sandt, og Chris Philip har da også langelandske rødder.
De har købt et stort hus på et lukket vænge i Tullebølle, og det skete vel sagtens ved lidt af en tilfældighed.
– Min bror er nabo, og han havde nøgle hertil, da huset var til salg. Han spurgte: Skal vi kikke på det? Det gjorde vi så, og da vi kørte hjem til Lyngby, tog vi beslutningen, smiler Line Maria og tager sig til den runde mave.
Som en bonus er der nemlig en lille ny langelænder på vej, og det er jo ikke så ringe endda.
Det er to modige unge mennesker, vi snakker om. De havde nemlig intet job på hånden, da de slog sig ned i Tullebølle.
– Selvfølgelig var det lidt modigt at købe hus, men vi var ikke nervøse, og det viste sig da også,at det var intet problem at få et arbejde, siger Chris Philip.
Han er chauffør i et vognmandsfirma på Fyn, og Line Maria er sygeplejerske på Svendborg Sygehus.
Men som de siger:
– Det trak i os, at vi har familie på Langeland. Uden dette netværk var det ikke blevet Langeland…
Camilla og Henrik Duelund, Odense, er ivrige lystsejlere. De er fastliggere i Skudehavnen i Rudkøbing, og det er de meget begejstrede for.
– Vi havde ellers båden liggende i Kerteminde, men vi faldt pladask for stedet, da vi sejlede en uge rundt i det sydfynske øhav, fortæller de.
De følte sig godt behandlet af havnefoged Kim Rasmussen og hans mandskab. Både til lands og til vands. Også naboskabet til sejlklubben spillede ind på deres beslutning om at flytte båden fra Kerteminde til Rudkøbing.
– Hele det maritime miljø og de mennesker, der kommer her, skaber en god stemning, servicen er i top, simpelt hen.For eksempel er der opsyn med båden, hvis det blæser. Vi får meget for pengene, siger Camilla og Henrik og kommer med en opfordring.
– Kommune og turistforening skulle blive meget bedre til at markedsføre dette unikke maritime miljø.
De understreger, at afstanden mellem Odense og Rudkøbing er intet problem. De er således aktive i Rudkøbing Sejlklub.
– Jeg har sagt ja til at gå ind i bestyrelsen, og vores søn Patrick bliver kaldt “Vælte Peter”, fordi han går så meget op i det, siger Henrik og tilføjer, at sønnen skal begynde på en maritim efterskole i Østjylland.
Har I planer om at flytte herned?
– Når vi bliver ældre, smiler Camilla og Henrik Duelund, der arbejder som henholdsvis anæstesi-sygeplejerske og tømrer/snedker.
“Kommune og turistforening skulle blive meget bedre til at markedsføre dette unikke maritime miljø”.
Christian Østerbye er så at sige flyttet “hjem” til Tullebølle, hvor han voksede op.
– Jeg har boet de seneste 7-8 måneder hos min kæreste i Svendborg, og planen var at købe hus der. Men så boede jeg der, og der er altså for mange mennesker og for meget larm. Så hellere stilheden og hyggen her i Tullebølle, hvor alle kender hinanden. Den nærhed kan jeg godt li’, siger Christian Østerbye, der har familie på nærliggende matrikler på Langeland.
Hans kæreste Sofie Winther kommer oprindeligt fra Nordsjælland, men hun har boet i Svendborg i en årrække – og har dermed vænnet sig til livets gang i provinsen.
– Og planen er selvfølgeligt, at hun flytter herover, forklarer Christian Østerbye.